kære Rosa, kære Caro

Kære Caro.
I dag er du taget på efterskole, i dag går der 5 uger før vi ses igen og i dag har jeg grædt min indvolde ud hver evig eneste gang nogen har nævnt dit navn. Jeg skældt og skældt på den person, som har valgt at starte mit efterskoleår en uge senere end dit. Nu skal jeg ligger her hjemme i 7 lange dage og stirre ud i luften og tænke på hvor du mon er, hvem du mon er sammen med og hvem du sidst grinede med. For det plejede nemlig at være mig. Jeg kan ikke holde tanken ud om at vi ikke skal se hinanden jævnligt hele næste år. Det gør mig faktisk skide ked af det. Og når jeg som i dag, første gang græd ud hos min mor. Så gør det mig endnu mere sur, at hun ikke forsår når jeg siger at jeg allerede savner dig. Det er så meget voksene ikke forstår og nok aldrig kommer til at forstå. Sådan er det vel bare.
Jeg er ikke gået i gang med at pakke endnu. Jeg ved ikke hvad jeg skal pakke og jeg ved heller ikke hvornår jeg begynder. Jeg ved bare at jeg savner, elsker og tænker på dig.
Kys, Rosa